Debat: Bunden politisk opgave at redde vores vandboringer
Otte lokalformænd i Danmarks Naturfredningsforening, heriblandt Per Seerup fra DN Frederikssund, er gået sammen om en kronik. De kræver politiks indgriben for at redde vores drikkevand. Valget er slut, og det er tid til handling.Af Per Seerup Knudsen, formand for region Nordsjælland, Ole Damsgaard, formand region Storkøbenhavn, Niels Hilker, Leo Jensen, formand for region Fyn, Thorkild Kjeldsen, formand region Nordjylland, John Bjerregård Clausen, formand region Vestjylland, Alfred Løkke Borg, formand region Østjylland, Birgitte Marcussen, formand region Sydjylland.
Det er en hasteopgave for en ny regering og allerhelst for et samlet Folketing efter det kommende folketingsvalg nu at få beskyttet vores rene drikkevand gennem nye GrundvandsParker. Vi er ærligt talt forfærdede over, at det ikke allerede er sket, men at myndighederne stadigt tillader, at vores unikke grundvand ødelægges af forskellige gifte. Men sådan er det og igen i år ventes en ny kedelig rekord.
Det viser et nyt udtræk, vores grundvandsekspert har foretaget fra GEUS-databasen Jupiter, hvor vandværkernes laboratorier løbende indberetter målinger af det grundvand, der anvendes til drikkevand. I både 2020 såvel som i 2021 blev der fundet rester af sprøjtegifte i mere end halvdelen af alle undersøgte boringer – og nu ser 2022 ud til at fortsætte den kedelige tendens med flere fund. I årets første 8½ måned er der fundet rester af sprøjtegifte i 55,3 procent af de 1431 indberettede analyser fra aktive drikkevandsboringer i Danmark, og i mindst 13,5 procent af prøverne er grænseværdien for drikke- og grundvand ovenikøbet overskredet.
Det er alarmerende og den ødelæggende spiral er fortsat gennem lige så mange år, som vi har været aktive i Danmarks Naturfredningsforening. Igen og igen har vi i foreningen advaret kommunale og nationale politikere om, at de ikke yder vores unikke grundvand tilstrækkelig stærk beskyttelse, og at danskerne er i færd med at miste en af landets mest værdifulde ressourcer - hvis ikke den mest værdifulde. Vi har nærmest tryglet om handling og det har ærligt talt altid undret os, at en gennemsprøjtet kartoffelmark, en kornmark med svinefoder eller andre afgrøder, der kræver store mængder sprøjtegifte, er vigtigere end vores vandreservoirs, der ligger lige nede under mulden.
Forskere som Erik Arvin, professor emeritus, Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU og Jens Andersen Fhv. planchef, HOFOR, skriver i et debatindlæg i Altinget, at det ganske vist er fortrinsvis de gamle og nu forbudte gifte, der påvises, men understreger, at analyser af det unge grundvand, der er basis for fremtidens vandforsyning, også indeholder giftrester og i det øverste grundvand findes for eksempel 1,2,4-triazol fra sprøjtegift, der anvendes i korn. Og som Arvin konstaterer, så skal forureneren ikke betale, fordi forureningen er godkendt af staten/politikerne. I stedet må borgerne påregne store udgifter til at oprette nye kildepladser med rent grundvand.
Men der ikke uendelige kilder at tage af mere, så lad os nu beskytte dem vi har. Vi har sammen med vandværkerne opfordret til, at der udlægges boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) der, hvor drikkevandet indvindes, og GrundvandsParker der, hvor grundvandet dannes. Hvor der også skal ryddes op efter punktkilder. Det betyder helt konkret, at der ikke må bruges sprøjtegifte i de udpegede områder, men der vil til gengæld være plads til økologiske landbrug, men også og i vores optik meget gerne til biodiversitetsformål, til rekreation eller til klimatiltag og det er jo stærkt efterspurgte samfundsgoder, der kommer hele samfundet til gode.
Vi anerkender, at de boringsnære beskyttelsesområder skal være udpeget fra årsskiftet, omend, det er svært at vurdere, om det faktisk lykkes. Uanset så skal der meget mere til, og det skal ske i et meget højere tempo. Vores opfordring er, at politikerne nu melder klart ud, om de vil yde grundvandet den nødvendige og strenge beskyttelse i form af GrundvandsParker og på den måde sætter borgernes behov først både i nutiden, men så sandelig også i fremtiden. Vi mener således, at det ikke alene er en hasteopgave at redde grundvandet. Det er også en bunden opgave
