Danmarks Naturfredningsforening lancerer Klimakæmper-udannelse

Til foråret starter Danmarks Naturfredningsforening en ny Klimakæmper-uddannelse, hvor du kan blive klædt på til at gå foran i klimakampen og gøre en forskel i dit lokalsamfund. Der er ansøgningsfrist for at komme med d. 1. Feb. 2020.

Klimakæmper-uddannelsen vil løbe over to dage. Og her vil dygtige og engagerede undervisere samle handlekraftige borgere, der vil være med til at bære klimakampen ud i hele landet. Sammen med ligesindede vil du lære, hvordan du kan:

  • udvikle og iværksætte lokale klimainitiativer – fra byttemarkeder og fødevarefællesskaber til politiske aktioner eller kampagner
  • engagere andre med mod, håb og handlekraft – fremfor den bekymring og angst, som klimasagen ellers ofte vækker
  • holde gejsten og skabe bæredygtige lokale fællesskaber, der kan gøre en forskel – også på længere sigt.

Tid og sted
Lørdag d. 29. februar til søndag 1. marts 2020 på Brenderup højskole på Fyn.

Pris
Gratis for medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening / 400 kr. for ikke-medlemmer

Tilmelding
Send en kort ansøgning til Lasse Pedersen på lasse@dn.dk, og fortæl:

  • kort om dig selv
  • hvorfor du vil med på uddannelsen
  • hvad du gerne vil bruge uddannelsen til.

Ansøgningsfrist
1. februar 2020 - men vi giver løbende svar, så send hellere din ansøgning i dag end i morgen.

Læs om tilmelding, program og undervisere.