DN Frederikssund: Børnefamilier på tur i Lystrup skov
Det blev en dejlig tur for familierne, der kom til efterårshygge i Lystrup Skov. Der blev ledt efter krible-krable dyr som børnene skulle artsbestemme og bagefter blev der tændt op i bålet og lavet snobrød.Med hjælp fra en naturvejleder gik børn og voksne på opdagelse i skoven for at se, hvad der kunne findes af dyr, planter og svampe.
Arrangementet var for børn og voksne i alle aldre. Og i DN Frederikssund er vi parat til at gennemføre flere familiearrangementer – for børn og voksne i alle aldre!
Glæden ved at være i naturen sammen med andre familier og børn er stor!
Så vi vil i DN Frederikssund gerne invitere andre børnefamilier og skabe gode rammer for flere naturoplevelser for børn og voksne.
Bare send en uforpligtende mail til frederikssund@dn.dk" target="_blank" data-auth="NotApplicable" data-linkindex="4">frederikssund@dn.dk, så bliver det starten på den næste børnefamilie-tur.