Flot og velbesøgt filmpremiere om Kratmølle broen

Det blev en flot og særdeles velbesøgt filmpremiere for filmen "Den historiske bro over Græse Å". Over 100 personer deltog i den digitale filmpremiere, heriblandt mange DN-medlemmer, flere byrådspolitikere, repræsentanter fra Færgegården, Naturstyrelsen, Dansk Sportfiskerforbund og andre med interesse for naturen. Og aftenen bød blandt andet på særdeles anerkendende video-hilsen fra miljøminister, Lea Wermelin.

DN Frederikssund afholdte filmpremiere for filmen "Den historiske bro over Græse Å", som er blevet til i et samarbejde mellem museet ROMU /Færgegården og DN Frederikssund. Det er arkæolog Palle Østergaard Sørensen der fortæller og Daniel Tarkan Nacak Rasmussen der har filmet og redigeret.

Fokus på biodiversitet & tilgængelighed
Filmen er lavet som en del af DN Frederikssund's vision om et sammenhængende øko- og stisystem i forlængelse af Mølleå-stien, som forbinder Øresund med Roskilde Fjord. Gennem århundreder har Græse Å banet sig vej gennem landskabet og snor sig nu gennem den nuværende Frederikssund Kommune fra øst mod vest. DN Frederikssund sætter fokus på natur og biodiversitet, men også tilgængelighed ved Græse Å for befolkningen.

Tilkendegivelse om politisk opbakning
Filmen og indsatsen vakte stor anerkendelse fra deltagende byrådspolitikere og ikke mindst i form af en video-hilsen fra miljøminister, Lea Wermelin. Hun sagde blandt andet:
"Med jeres film om Græse Å er I med til at formidle vigtig viden om den natur der knytter sig til vores vandløb... Det er vigtigt at vi lærer den mangfoldighed der er i naturen at kende". Og  hun forsatte. "Med lokale indsatser som jeres er I med til at inspirere til hvordan lokale indsatser for naturen kan sættes i søen.

Vi har samlet alt det bedste fra filmpremieren
Du kan se filmen "Den historiske bro over Græse Å", se flot dronefilm fra Græse Å, høre hele miljøministerens tale, læse om hvem der står bag filmen, se billeder fra "Bag optagelserne", finde kort med vej ud til Kratmølle Broen og meget mere her på vores hjemmeside.

Se siden med materiale fra filmpremiere.