Skriv under for naturens egen lov
Naturen er i krise. Dyr og planter forsvinder hurtigere end nogensinde før. Både i verden og herhjemme. Alligevel er Danmark et af de dårligste lande i EU til at passe på naturen.Disse problemstillinger blev vi også præsenteret for ved DN Frederikssund's konference i Jørlunde, hvor der bla. blev talt om kommunens naturstrategi, men også hvor Morten D. D. kunne fortælle om store udfordringer med at diversiteten hos dyr og planter forsvinder.
Men tænk, hvis en lov kunne sikre en rig og mangfoldig natur til vores børn og børnebørn i Frederikssund kommune og hele Danmark? Hvor naturen får lov at leve, og vi får lov at opleve naturen. Det kan en Dansk Naturlov! En Dansk Naturlov skal sikre, at 30 procent af Danmark bliver dækket af natur. Kun sådan kan vi stoppe biodiversitetskrisen. Skriv under på Danmarks Naturfredningsforenings kampagne og hjælp naturen!