Se billederne: Le-laug knokler for biodiversitet i Frederikssund

Ved en forsigtig vurdering på baggrund af arbejdet i sæsonen 2023, ser det ud til, at høslæt har en gavnlig indflydelse på blomsterplanternes udbredelse i Kildeskåret.

De arter, der har bredt sig mest i forhold til 2022 er merian, blodrød storkenæb, agermåne, mark rødtop, hvidplettet lungeurt og sød astragel.

De arter, det bliver spændende at holde øje med i forhold til udbredelse i 2024, er mark tusindgylden, blåhat, liden klokke, kællingetand, voldtimian, gul snerre, knopurt, mark forglemmigej, rundbælg og hjertegræs, som alle har fået bedre muligheder.

Vil du være med?
Vær med til at passe på vores biodiversitet og få en dejlig oplevelse. I le-lauget værner de om vores vilde natur i Frederikssund kommune og skaber plads og lys for de blomsterarter, der ikke er dominerende. Og dermed til de mere sjældne insekter, der lever på disse mere lidende arter.

Det er skønt at snuse sommerens dufte ind fra de afskårne plantevækster, mens man svinger leen. Der er et godt samvær omkring en nyttig opgave og tid til kaffepause og hjemembag.

Send en mail til: frederikssund@dn.dk

Hvor i Frederikssund
Le-lauget slår med le i Kildeskåret (se kort nedenfor) der er et kalkoverdrev med kraftig tilgroning af pilearter og træer. Ved årets høslæt har de set, at der stadig er en vis plantediversitet i hele Kildeskåret. Dette gør sig gældende på delområde 3 i kortskitsen, som stadig kan betegnes som kalkoverdrev, såvel som på resten af delområderne i kortskitsen.

Områderne 1, 2a og 2b er kendetegnet ved en mere tilgroet og næringsrig jordbund.  Her dominerer buske, høje tætte græsser og høje urter, herunder invasive arter.

Områderne 2c, 2d og 2e er stærkt tilgroet med buske, træer og tæt græsvegetation.  

Dokumentation af artsdiversitet, se: Planteartsliste for de enkelte områder.

På hele området er der desuden bestemt omkring 30 arter insekter og smådyr på en enkelt dags observation, herunder en bestand af markfirben, se artsliste: Insekter og smådyr.

Hertil kommer et antal fuglearter, som man ville forvente på denne biotop, se liste: Fuglearter i Kildeskåret.

Græsser, mos og lav er ikke artsbestemt i 2023.

Hvordan arbejder Le-lauget
Høslættet på hele Kildeskårets område er i 2023 tilpasset de enkelte habitater på området, der spænder fra meget næringsrige til meget næringsfattige arealer.

Ved høslæt, har de anvendt mosaikslåning på de næringsrige delområder (1 og 2a), og næringselskende planter som korbær, gyldenris, rejnfan, brændenælde og græsarter er blevet begrænset så meget i deres vækst og omfang, at mange lave urter har fået bedre muligheder for at brede sig.  

Det gælder: mark rødtop, merian, krybende potentil, hvidplettet lungeurt, sød astragel, agermåne, blodrød storkenæb, hvid snerre og flere.

På et andet mere næringsrigt delområde (2b), domineret af høje græsser, har de på halvdelen af dette skåret tæt til jorden, men uden om lave arter for at give disse en fordel i konkurrencen om lyset. Den anden halvdel ligger uberørt med høje græsser m.m. til de insekter, der lever her. På denne måde er der også her anvendt mosaikslåning.

Desuden har de fjernet visne planterester her, der ellers blive omdannet til næringsstoffer. Her er der skabt bedre udviklingsmuligheder for de lave ikke næringskrævende arter fundet mellem græsset på området:

Det gælder især agermåne, krybende potentil, markforglemmigej, marktusindgylden, voldtimian, håret høgeurt, høstborst, smalbladet vikke og flere andre.

På det helt næringsfattige delområde 3, er der kun skåret højt (30 cm) i de få græsser, der prøver at få fodfæste her samt skåret indkommende kraftige og høje græstuer. På den måde er der anvendt mosaikslåning her. Desuden har de revet alt det visne plantemateriale væk, for at bevare det næringsfattige miljø. Dette af hensyn til de plantearter, der er tilpasset denne helt næringsfattige og basiske niche, og som kendetegner kalkoverdrevet. Underlaget består næsten udelukkende af sand og grus.

Dette miljø tilgodeser arter som gul snerre, krageklo, blodstillende bibernelle, slangehoved, stor knopurt, blåhat, prikbladet perikon, blæresmælde, liden klokke, mark-tusindgylden, voldtimian og flere

Der er i hele planen taget højde for at sikre leve- og ynglesteder for markfirben, insekter og smådyr.

Le-lauget håber, at di med denne form for høslæt også sikrer mulighederne for flere insekter evt. flere arter på sigt.

Le laugets arbejde udføres som selektiv naturpleje i henhold til beskrivelsen i tilladelsen fra Frederikssund Kommune, således, at kalkoverdrevet kan bevares og ligeledes understøtte levemulighederne for de blomstrende urter på alle delområderne i Kildeskåret ved at fjerne kvælstof og skyggevirkning.

Høslæt fjerner 5 – 10 gange så meget kvælstof kg/ha som planteædere, fordi høet bortskaffes fra området. Kilde: Naturstyrelsen, ”Græsning og høslæt i naturplejen” Rita Merete Buttenschøn.

De har observeret, at der på et par steder kan være tendens til, at der opstår en jævn lav græsvegetation ved høslæt. Om det får en negativ indvirkning for de blomstrende planter holder de øje med.

Kommende indsatser - forslag til høslæt 2024
Der er dilemmaer ved alle tidspunkter for høslæt, men i dette forslag tilstræbes at fremme hjemmehørende blomstrende lave urter, som er tilpasset området.

Forslaget er kun justeret en smule i forhold til tilladelsen i 2023, herunder tidspunkt for høslæt og skæring af blomsterstande af kanadisk gyldenris og rejnfan inden frøene kastes.

Delområde 1, 2a og 2b (halvdelen)

Forslag høslæt 2024

Delområde 3.

Forslag høslæt 2024

Delområde 2c, 2d og 2e.