Bevarelse og anerkendelse af Sønderbys historiske og kulturelle betydning

Jeg skriver for at gøre opmærksom på den rige historiske og kulturelle arv i landsbyen Sønderby. Sønderby, som blev grundlagt mellem 750 og 1050 e.Kr. i vikingetiden, overgik fra stavnsbåndets ophævelse i 1788 til frikøb fra Selsøgård, hvilket gjorde gårdene til selvejergårde. 

Gennem sin historie har Sønderby haft skole, smedje, tømrer, skomager, købmand og brugsforening. Den sidste forretning, der forsvandt, var brugsforeningen, som var et samlingspunkt for landsbyen. På trods af at Sønderby i dag er en pendler- og pensionist by, er det stadig en levende landsby med en særdeles stor aktivitet omkring gadekæret, kendt som "Den Runde". Det gamle frysehus, som ligger usædvanligt smukt omkring vores gadekær, blev nedlagt i 1970'erne, fungerer i dag som vores aktivitetshus for:

1. Petanqueklubben: Øver og spiller petanqueturneringer  ca. 85-90 dage om året. 

2. Nørkleklubben: Hvor ca. 20 kvinder strikker, hækler, og nørkler mødes hver onsdag aften hele året. 

3. Akademiet: Hver onsdag formiddag, designes der spændende nyt . 

4. Madklubben: Der laver lækre gammeldags retter. 

5. Bylaugs: Bestyrelsesmøder. 

6. Petanqueklubs: Bestyrelsesmøder. 

7. Juletræstænding: Hvor der serveres æbleskiver og gløgg 

8. Fastelavn: Hvor der serveres fastelavnsboller og varm kakao 

 Derudover er vi beriget med: 

1. Sønderby Kro: En af de 13 bevaringsværdige bygninger i byen. Kroen var oprindeligt byens skole, men har fungeret som kro i mange år. Udover selskaber og  individuelle krogæster kommer der mange turistbusser med gæster fra nær og fjern netop for at besøge den autentiske gamle kro og nyder de smukke omgivelser. Kroen og byen er et eftertragtet udflugtsmål. 

 2. Kultur- og Bryghuset: Den tidligere brugsforening, der blev nedlagt for snart 15 år siden, er nu renoveret og fungerer som kultur & bryghus. Kulturhuset har åbent hver lørdag og søndag, hvor der serveres lækre kager, boller og kaffe. Udover weekendhygge er der mange spændende foredrag. 

 3. Bylaug: Som har eksisteret siden 1929 og er Danmarks ældste bylaug. Sønderby bylaug  formår at få alle byens borgere til at føle sig som en enhed. De arrangerer fester som fastelavn, sommerfest, efterårsfest og juletræstænding, der samler både store, små, gamle og unge altid med utrolig stor opbakning. 

I en samtale med en af byens ældste beboere, Eskild, som er født og opvokset i Sønderby, fortalte han om de livlige asfaltballer, de havde dengang han var ung. Ballerne startede altid med en festtale, der indeholdt et aktuelt emne. Efter talen var der øludskænkning fra brugsen, og derefter blev der danset til spillemandsmusik hele natten på Skovvejen. Dengang var der ikke nogen trafikproblemer, da der kun kørte 1-2 biler forbi om dagen. 

Eskild fortalte videre om hverdagen med dyrene, der blev trukket til gadekæret for at få vand, og hvor vigtigt det var at holde gadekæret ved lige. Han var ganske ung, da han første gang husker, at gadekæret blev renset. Daglejere og arbejdsløse blev ansat af kommunen til at udføre det hårde arbejde med at grave slam op af gadekæret med spader, hvorefter de kørte det væk i trillebør og smed det hvor petanquebanen ligger i dag. Kommunen betalte en noget bedre dagløn end godsejerne, så kommunalt arbejde var eftertragtet. I 1946 blev den første del af stenmuren omkring gadekæret bygget. Det var før gadekæret blev renset, så muren fungerede som værn, så slammet ikke røg retur i gadekæret. Jørgen fortæller, at gadekæret blev igen renset ca. i  1963 et par år før Skuldelev-Selsø blev lagt sammen med Skibby kommune (1966). Rigtig mange vognlæs med opgravet slam blev kørt ud på Andreas enge, der ligger i udkanten af den østlige ende af byen. Ved samme lejlighed blev der lagt vandrør under Egernvej og Skovvejen, som tilfører regnvand til gadekæret, samt afledningsrør der transporterer overskydende vand ud i Roskilde Fjord.  Ved gennemgang af bylaugets referater kan vi læse, at gadekæret blev renset igen i 1995, denne gang med en lastbil med grab,  grabben kunne nå længere og dybere ind i gadekæret og få siv og dumhammer op med rod.  

Vores bylaug har haft skiftende bestyrelser gennem tiderne. Alle bylaug har med hjælp fra menige bylaugsmedlemmer, private maskiner og privat økonomisk støtte, fx til benzin, bidraget til at rense gadekæret. Nu har siv, dunhammer og slam overtaget, og det er kun en meget lille del af det ellers smukke gadekær, der kan ses. Om ganske få år vil der kun være en sump tilbage. Allerede nu er der ingen liv i gadekæret, i år har der hverken været ænder eller fugle. Ingen har set eller hørt de ellers så omtalte fredede frøer. Hvis der skulle være nogle få tilbage, vil de alligevel dø, når gadekæret er blevet en livsfarlig sump, der vil udgøre en fare for dyr og ikke mindst børn. 

Sønderbys gadekær, "Den runde", er byens DNA. Uanset hvilken vej du ankommer til Sønderby (Skovvejen eller Sønderbyvej), bliver du mødt af det smukkeste syn: Gadekæret og 5 ud af 13 gamle bevaringsværdige bindingsværkshuse – helt unikt. 

Om ganske få år er det fortid. 

Givet denne rige historie og stærke fællesskabsånd, anmoder jeg Frederikssund afdeling af Dansk Natur om at anerkende og støtte bevarelsen af Sønderbys arv. Det er vigtigt for både nuværende og fremtidige generationer at kunne værne om og opleve denne kulturarv.