En historie fra foråret 2018

En historie fra foråret 2018, Gammel Draabyvej 15, 3630 Jægerspris. Og det er ganske vist!

Jeg er ikke den grimme ælling, men en helt alm. ælling og min elskede mor en helt alm. vildand.

Mor har udruget mig og mine søskende på stråtaget af et gammelt hus i Over Draaby ved siden af gadekæret.

Nu tror de fleste, at når min slags skal videre fra reden, så står der en politimand og dirigerer trafikken så vi kan komme over vejen til gadekæret. Sådan ser den rigtige verden altså ikke ud, der er mange og store udfordringer for os. Først var der måger i området, der holdt øje med os i reden, men mor var dygtig til at holde os dækket fra denne fare.

Værre var det da vi skulle ned fra taget, mor var fløjet ned i gården og stod kaldte med sin rappen. Mine søskende var mere modige end jeg, så de lod sig glide ned af stråtaget, med en hård landing på fliserne. Det var en tur der fik den smule hukommelse, man havde tilegnet sig, til at blegne. Det tog noget tid at komme sig. Det ville huset kat have benyttet sig af, hvis ikke huset beboer var kommet til hjælp. De gennede katten ind og fulgte mor og de syv af mine søskende ned til gadekæret. Mig og min sidste søster, kom ikke med før vi fik taget mod til os og gled ned af taget en time efter de andre. Det var både godt og dårligt, for farerne lurede. Vi kaldte på mor, men blev ikke hørt. Det endte med at husets beboer, bar os ned til gadekæret.

Vi blev forenet for en kort tid, til et par krager fik øje på os om kom lidt for tæt på. Vi gemte os i sivene, men blev snart opdaget af en indisk andrik med to hunner. Det var forfærdeligt at se mor blive voldtaget på det groveste. Hun overlevede kun fordi pensionisten gennede andrikken væk. Mor samlede så mange af mine søskende hun kunne og flygtede op gennem en rideskole og videre til en lille sø i sydlig retning.

Mig og min søster nåede ikke med, min søster blev taget af en kat. Katten tog søster med hjem for at have noget at lege med, heldigvis opdagede de store mennesker søster. Da de dagligt gik tur med deres hund og kat, ned forbi gadekæret, her blev søster så sat i vandet, og gemte sig for natte, ved rørhønens rede. Det hjalp alt sammen ingenting, for tidligt om morgenen blev hun taget af en stor grim hejre.

Under alt dette var jeg tumlet tilbage til huset med stråtaget, pensionisten og hans kone, fandt mig og tog mig med ind i huset, hvor katten også boede. Jeg lå godt beskyttet i en papkasse, med vand og mad. Det blev en forfærdelig nat, jeg kaldte igen og igen på mor, men hun hørte mig ikke.

Næste morgen gik pensionisten rundt i hele landsbyen og spurgte til min familie. Han sporende mor og resten af mine søskende til søen bag rideskolen. Han kom så tilbage efter mig og den lange gåtur op gennem rideskolen, var uudholdelig og jeg kaldte igen og igen på mor, som ikke kunne høre mig.

Da jeg så søen blev jeg helt vild, for jeg vidste jo at det var her jeg hørte hjemme. Pensioniste satte mig forsigtigt ud i vandet, jeg blev først meget forskrækket da en meget stor fisk slog med halen tæt på mig.

Jeg bliv klar over at der skulle handles hurtigt og svømmede med fuld fart gennem åkanderne ud midt på søen. Jeg kaldte igen på mor og pludselig blev mit kald besvaret, inde fra den modsatte bred. Mor og mine søskende kom svømmende mod mig til den store genforening.

Nu håber jeg at vi får fred i vores nye hjem.