Hørup Gadekær

Tanker fra et gadekær

Her ligger jeg så i solen og hygger mig. I dag er det dejligt vejr, men det er jo ikke altid, det er sådan. Jeg har været her i mange år.

Jeg blev oprindeligt anlagt som branddam, som en sikkerhed for de 5 større gårde der ligger omkring mig, og jeg har da også leveret vand til ildebrande. Tidligere kom dyr fra gårdene for at drikke vand fra mig. Det var en hyggelig tid, for da gik det ikke så hurtigt.

Tingene ændrede sig, da man begyndte at blive mere effektiv på markerne. Nu brugte bønderne vandet fra mig til sprøjtning af markerne, og da man ved påfyldningen bare dyppede sugeslangen til sprøjten direkte ned i vandet, forsvandt alt det liv, jeg havde skabt gennem årene. Fiskene, frøerne og fuglelivet døde ud, og der startede en noget kedelig periode for mig.

Så i 1980'erne var der nogen i byen, som fik den idé at udsætte ænder i mig. Det var noget mærkeligt noget. Ganske vist havde der tidligere været ænder i søen, men ikke i dette omfang som da Andelauget startede. Men selvom ænderne tilsvinede vandet, så blev vandkvaliteten alligevel ændret, så livet med fisk, frøer og fugle vendte tilbage. Sådan er det heldigvis stadig, og hvert forår kommer der også rørhøns til gadekæret og udruger deres kyllinger i det fine andehus, som Andelauget har bygget. Fiskehejren finder også stor interesse i at besøge mig, der er jo rigeligt med mad.

Herefter fulgte en dejlig tid, hvor der blev arrangeret mange forskellige ting i min nærhed. Hørup-borgerne havde fået øjnene op for mine kvaliteter og muligheder. Børnene lavede dyrskue på gadekærspladsen, hvor de udstillede deres kaniner, fugle, hunde eller hvad de nu havde af kæledyr. Man kunne også få en tur på en kæphest.

Der blev holdt (og bliver stadig holdt) fastelavn med tøndeslagning. Der har også været afholdt fiskekonkurrencer med gode præmier.

Efterhånden er det blevet et attraktivt sted for mange. Hørup-borgerne kommer selvfølgelig jævnligt forbi, men også mange udefra, som er på tur, enten i bil, på cykel eller på gåben, vælger at holde her. De stopper ved mig og nyder deres kaffe eller frokost. Derfor har Ejerlauget også købt flere borde, der er blevet sat op på græsplænen ved siden af mig, så man kan sidde der og nyde udsigten, freden og roen. Hørup-borgerne værdsætter mig og passer og plejer mig på bedste vis.

Hørup-borgerne har gennem mange år brugt gadekærspladsen til mange forskellige sammenkomster. Her kan jeg blot nævne nogle: Fælles brunch for byen, Sankt Hans- fester inden turen gik til bål i mosen (da man stadig måtte sådan noget), høstfester for hele

byen og grillaftener for alle. En gang om året bliver jeg vækket tidligt, nemlig når Hørups pinsecykeltur slutter med fælles morgenbord på gadekærspladsen.

Hørup-borgere har skrevet nogle sange om livet i byen. De synger dem, når de mødes i festligt lag, og jeg har hørt, at de bl.a. synger om mig.

Ved vintertid, hvis det er så koldt, at jeg fryser til og bliver tyk nok til skøjteløb, bliver der trukket et kabel, og der bliver sat lys op i træerne rundt om mig. Så er det både store og små, der nyder at løbe rundt på mig også om aftenen. Det er en kort men en dejlig tid.

Jeg må sige at det gør mig GLAD at opleve hvor mange mennesker, der har fornøjelse og glæde af mig, og jeg nyder at være GADEKÆR I HØRUP!