Lidt historie om St. Rørbæk gadekær

Historien om St. Rørbæk gadekær har jeg sammenstykket fra sogneforstanderens protokol for Snostrup sogn fra omkring 1850’erne.

Ved udskiftningen i 1787 blev al jord i St. Rørbæk fordelt mellem de 9 gårde + skolen. Den jord, der lå rundt om gadekæret og langs med bygaden, var til offentlig benyttelse. I 1844 fik al jord et matrikelnummer, som stadig benyttes. Ved den lejlighed fik jorden ved gadekæret og bygaden matr.nr. 28. Selv om jorden var til offentlig benyttelse blev den eget af ST. Rørbæk bylaug, dvs. de 9 gårdmænd i byen. Jorden blev på forskellige tidspunkter solgt fra.

Indtil 1850’erne var St. Rørbæk gadekær meget større end nu. Det bredte sig helt op til Ll. Rørbækvej. Til gengæld var vanddybden meget lille. Det var nærmest et stort fladvand. I 1850’erne blev det besluttet at grave den midterste del af fladvandet ud, så vanddybden blev større og arealet mindre. Sådan som vi kender det nu.

Sogneforstanderskabet (SF) var interesseret i at afhænde noget af den tørlagte gadekærsjord. Gårdmændene på Rørbækgård, Bakkegård og Rørviggård købte hver en stor lod. Andre købte blot en lille lod, hvorpå de kunne bygge hus.

F.eks. fik Ole Olsen den 18. oktober 1857 således skøde på et stykke af gadekærsjorden, som fik matr.nr. 28e. I anledning af skødets underskrivelse gav Ole Olsen 16 skilling til de fattiges kasse.

Den 20. august 1846 besluttede SF at ansøge Rentekammeret om tilladelse til at opføre et fattighus på St. Rørbæk gadekærs jord.

Der kom tilsyneladende ikke noget svar, men fra 1870 til 1938 fungerede huset på matr.nr. 28e som fattighus for Snostrup sogn.

16. oktober 1852 modtog SF en skrivelse fra amtet, som anmodede SF om at lave en plan for anvendelsen af St. Rørbæk gadekær. SF’s medlemmer blev enige om følgende:

1. Den gadekærsjord, der endnu ikke blev benyttet, skulle sælges til højstbydende.

2. Af købesummen skulle en del anvendes til vandingens forsvarlige udgravning, udvidelse og vedligeholdelse.

3. Hvad der var indtaget til privat brug, kunne brugeren beholde mod en passende købesum.

4. Den nuværende brønd skulle forblive som hidtil til almindelig afbenyttelse. En lergrav af passende størrelse blev udlagt til brug for byens egne bygninger og for skolebygningen. Det besluttedes at lægge lergraven i den sydlige ende af gadekæret.

Året efter vedtog SF, at de eventuelle ejere af dele af gadekæret ved overdragelsen var forpligtede til at sætte stengærde mod gaden, for at undgå at kreaturer gik ind hos naboen ved vandingen.

For at få skøde på gadekærsjorden skulle køberen sørge for at opføre dette stengærde ud mod gaden. Købere, som ikke fik gjort dette, fik frist til at få det gjort til Mikkelsdag 1857, dvs. 29. september, hvor høsten var afsluttet.

Ketty Rolfgaard har også indsendt nedenstående, fortalt af Jørgen Christiansen, fra Tokkehøjgård.

Jørgen Christiansen var amtsborgmester for Frederiksborg Amt 1986 – 1990 samt medlem af Frederikssund byråd 1070 – 1997. 

”St. Rørbæk Bylaug bestod af gårdmændene på de 9 rigtige gårde i St. Rørbæk: Bakkegården, Rørbækgård, Rosendal, Jævnager, Stjernholm, Tokkeholm og Bykærholm.

Gadekærsjorden var et fællesareal, som blev eget af St. Rørbæk bylaug. Bylauget kunne sælge eller udleje jorden. Bylauget havde en protokol, som desværre er forsvundet. Jørgen Christiansen kone, Else, er børnefødt på Tokkehæjgård, og kan huske, at en af gårdmændene med jævne mellemrum gik rundt med protokollen. Hun vidste ikke til hvad. Men det har måske været, når lejen skulle opkræves.

I slutningen af 1960’erne ønskede bylauget at overdrage gadekærsjorden til kommunen, dvs. Oppe Sundby-Snostrup eller Frederikssund. Kommunesammenlægningen skete i 1970, så det har nok været i forbindelse med denne.

Ingen ville have med sagen at gøre. Jørgen Christiansen fra Tokkehøj og Karl Edvard Nielsen fra Bykærholm forsøgte at samle underskrifter til overdragelsen, men det lykkedes vist ikke. Mange af de gamle gårdmænd, som vidste, at der var et bylaug, var døde. De nye, yngre gårdmæmd følte ikke, at de kunne skrive under på de dødes vegne og følte nok ikke, at de hørte til i bylauget. Der er en del uklarhed om forløbet. Overdragelsen af gadekærsjorden til kommunen blev vist aldrig stadfæstet!