Venslev gadekær i 60’erne

Som barn og teenager fra 1960 og frem til 1971 var Venslev gadekær en del af legen og fritidslivet i Venslev. Stedet var fri for bevoksning i kanten og havde hegn i det offentlige rum mod nord og øst, men med dunhammerbevoksning i syd og med masser af andemad.

Udenfor vinteren fiskede vi sommetider fra kanten, men det var vist mest gedder og karper man kunne fange, hvis man var heldig – og de blev ikke regnet for spiselige, så det var nok mest tidsfordriv og derfor måtte det prøves, om man kunne fange en fisk?

Om vinteren og det havde vi i 60’erne. Gadekæret frøs til og vi gik med spænding om at få tilladelse til at gå på isen. Vi måtte slet ikke gå ned, hvor der var dunhammer bevoksning, for det tog længere tid før det frøs der. Der var også godt med sne. Så blev der kælket fra Hans Nielsens bakke henover vejen og ned på den brede sti ved gadekæret. Det var godt, der var hegn om, så vi ikke røg i gadekæret. Var der godt med fart på kælken, kunne man køre forbi gadekærets begyndelse, og tage den lange vej op ad bakken igen. Fra den bakke var der et leben med landsbyens børn. Vi holdt hver især øje med bilerne – eller også vidste bilisterne, de skulle holde øje med os. Der skete aldrig nogen ulykker i forbindelse med at kælke på den bakke.

Fra vi fik fri fra skole til efter det blev mørkt eller fordi vi skulle hjem for at spise, var vi på gadekæret. Vi var heldige, at der kunne være en periode på op til 3 uger, hvor vi kunne stå på skøjter. Kun nogle få havde rigtige kunstskøjter. Vi havde gummistøvler og tykke sokker på, for at holde varmen på tæerne og skruede skøjterne (der havde en simpel konstruktion) fast på gummistøvlerne som havde en kant, så man skulle tro, der var tænkt på skøjter i brugen af dem, foruden den ellers praktiske brug af gummistøvler. De faldt jævnligt af, og så måtte man jo skrue dem på igen.

Vi kørte konkurrencerace – hvem kommer først gadekæret rundt. Sjovest var det, hvis der var faldet sne, så kunne vi lave veje og så legede vi fange, og vi måtte kun køre på vejene. Det var især i den leg man faldt og fik blå mærker på knæ og ben.

I 60’erne fik vi frisk luft og motion også om vinteren og vi fik det med iver og glæde.